Af Mathias Schwartz Kirkegaard, Redaktør for Personledelse.dk

God ledelse handler om at frisætte medarbejderes og andre interessenters engagement og kreativitet. Der er derfor et helt grundlæggende modsætningsforhold mellem styring og ledelse. Styring overtager den styredes frihed og egen vilje, og presser personen, nogle gange på en subtil måde, til at ”gøre hvad der bliver sagt” på en bestemt måde i stedet for at finde glæde ved selv at engagere sig i opgaveløsningen.

Det hjælper dog ikke, hvis medarbejderen eller interessenten ikke ved, hvor lederen ønsker, at engagementet og kreativiteten i opgaveløsningen er ønsket. Selvom styring helt grundlæggende totaliserer menneskets frihed, kan den i små doser alligevel frisætte et engagement, der ellers ikke vil blive udnyttet.

Lad mig illustrere det med to forskellige typer opgaver, der relaterer til det som forfattere kender som ”frygten for det blanke papir” – eller kort og godt: Skriveblokaden. Det er den situation der opstår, når man stirrer ned på et blankt papir, har et skriveværktøj i hånden – og bare ikke har nogen anelse om, hvad man skal skrive. I disse moderne tider stirrer man måske på markøren der står og blinker i computerens tekstbehandlingsprogram.

En svær opgave:

• Tag et blankt stykke papir og en blyant. Skriv et digt.

Nemmere opgaver:

• Tag dagens avis, et blankt stykke papir og en blyant. Skriv et digt ud fra en valgfri overskrift fra avisen.
• Tag en avisside og en sprittusch. Skriv et digt på avispapiret. Det må ikke rime.
• Klip overskrifterne ud af tre avissider. Klip dem i stykker, så der er ét ord på hver papirlap. Skriv et digt ved at flytte rundt på ordene.

I alle de ”nemmere” opgaver er der et element af styring. Lederen bruger nogle styringsmekanismer, der begrænser interessentens muligheder for at agere. Interessenten mister handlefrihed, men får nogle klare rammer for, hvordan engagementet er ønsket i opgaveløsningen.

At fylde det blanke papirer på arbejdspladsen

Denne tilgang kan også bruges i andre arbejdssammenhænge. Hvis lederen giver en medarbejder frie rammer til at lave en plakat, der skal reklamere for et arrangement, så risikerer lederen, at medarbejderen famler sig frem, er usikker – og bruger alt for meget tid på det (både til irritation for medarbejderen og for lederen).

Hvis medarbejderen omvendt ved, at der er et bestemt farveskema, en skabelon, nogle bestemte skrifttyper til henholdsvis overskifter og brødtekst, så ved medarbejderen, hvordan medarbejderens engagement i opgaveløsningen bliver vel modtaget og hvordan egne ”små revolutioner” kan passe ind. Forventningsafstemningen skaber rammer for kreativiteten – selvom det paradoksale er, at man ikke kan komme uden om, at den lige så vel sætter grænser for kreativiteten og engagementet.

Hvis medarbejderen i det konkrete projekt er uddannet grafiker, eller bruger al sin fritid på at lave grafik og nørde skrifttyper, skal lederen nok holde igen med anvisning af rammer. Derfor skal lederen have en relation til interessenten, så lederen ved, hvilke rammer der skal udstikkes.

Husk at mennesker er relationelle, engagerede og værdige – og det skal din ledelse afspejle.

Både fokus på mennesket og digtet/produktet

For alle de ”nemmere opgaver” i digtskrivningsøvelsen er det gældende, at hvis man pludselig bliver inspireret til at bryde rammerne, så er det ok. Hvis bare der kommer et digt ned på papiret, så er opgaven løst. I andre arbejdssammenhænge skal det måske afklares med lederen, om det er hensigtsmæssigt at bryde ”reglerne”. Det vil det ofte være. Det vil den gode leder anerkende. Fagspecialisten er ofte bedre til at udtænke gode rammer end lederen er. Men fagspecialisten skal kende rammerne, før vedkommende kan engagere sig i opgaveløsningen.

Men man skal nogle gange have en boks, for at kunne tænke ud af den. Lederens styring skal ikke tjene det formål, at få medarbejderen til at ”gøre, hvad der bliver sagt”, men skal derimod være del af relationen mellem leder og den der bliver ledet. Rammerne kanaliserer engagementet i projektet – og er forventningsafstemningen der sikrer den gensidige anerkendelse mellem leder og interessent.

Det vigtigste i arbejdssammenhængen er måske umiddelbart opgaveløsningen, men menneskets frihed, værdighed, engagement og relationer er endnu vigtigere. Styring undertrykker alt dette. Derfor skal man altid være varsom, når man har med mennesker at gøre. Men mennesker er engagerede og vil gerne engageres, og styringsmekanismer kan hjælpe her. Det er et paradoks, der taler til det etiske i lederen.

Hvad med din branche?

De nævnte eksempler på digtskrivningsøvelser har jeg fra undervisning i sangskrivning. Sange og digte, der bliver til på denne måde, kan sagtens være stor kunst (dog ikke altid min egen sangskrivning). Rammerne skaber fokus for kreativiteten og engagementet.

For nemheds skyld, har jeg i eksemplet forholdt mig til et konkret ”blankt papir”, der skal blive til en plakat (eller udfyldes med et digt). Men det er det samme, der gør sig gældende, når det handler om mange andre typer arbejdsopgaver. Hvis du har gode eksempler, så skriv endelig en kommentar. Du må også gerne skrive et digt.