Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol og underviser
Revideret: 21/01-2023

Du kender formentlig konflikttrappen. Konflikttrappen er en illustration af, hvad der sker, når saglige uenigheder risikerer at ende med, at to kamphaner ikke længere kan udstå synet af hinanden.

Nu har jeg allerede kaldt dem “kamphaner”. Din sympati for dem er lige faldet en smule. Sådan fungerer sproget i menneskers relationer. Når vi er på fornavn og kigger hinanden venligt i øjnene, så går det fint nok, men når personen er ude af synsfeltet, og personen bliver omtalt som “diktatoren på hjørnekontoret” eller “kamphanen”, så er det en tingsliggørelse, der påvirker vores empati.

Selvom du kender konflikttrappen i forvejen, skal vi nu genbesøge den – ud fra principperne for personledelse og den personalistiske tænkning også kendt som ‘personalisme’:

Konflikttrappen har nemlig et gelænder, som vi støtter os til, når vi tramper op ad trappen: Tingsliggørelse. Gelænderet dulmer vores empati. Sproget bliver derved en medspiller – eller modspiller.

Optrapning af konflikten bliver støttet af det tingsliggørende sprog, du kommer til at bruge om modparten. Omvendt skal du på turen ned ad trappen genopdage “medmennesket” i din “modpart”. Her har du også brug for noget at støtte dig til. Nedtrapningen er ofte sværere end at trampe op ad trappen, for her skal du erkende din egen andel i konflikten – og din egen tingsliggørelse af snotskovlen, du er i konflikt med.

Når vi er nede i bunden af trappen, har vi noget, der minder om det, Martin Buber kalder en ‘Jeg-Du’-indstilling til hinanden. Vi adresserer hinanden ved navn, drøfter sagen sagligt og er interesserede i, hvorfor den anden har en anden mening. Sidst men ikke mindst: Vi er konstruktive.

Når konflikten eskalerer, træder vi op ad trappen. Først bebrejder vi modparten. Allerede når jeg bruger begrebet “modparten”, sker der en tingsliggørelse af medmennesket. Modparten er ‘en funktion’ i konfliktens maskineri – mere end et menneske.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at vi ikke længere omtaler hinanden ved navn. Men personen vi er i konflikt med, bliver mere end blot et navn – eller retteligt: “Mindre” end blot et navn. Du har en ‘Jeg-Det’-indstilling til personen.

Når du så omtaler personen som en “det”, en ting, så er det nemmere for dig at gå op på næste konfliktniveau. Det kan godt være, at din modpart HAR GJORT noget, du ikke bryder dig om, men nu siger du, at din modpart ER et “tågehorn” uden lige, og det afspejler sig selvfølgelig i en hel stribe af ting, personen har gjort tidligere. Inddragelse af gamle problemer er oppe på trin 3 på konflikttrappen, og du trådte selv derop – støttet af den måde, du omtalte modparten.

Hvis du skal ned derfra, så skal du forholde dig sagligt til den nuværende konflikt – hvad personen har gjort – frem for hvad personen (i dine øjne) er, hvilket farver dit syn på alt, hvad personen nogensinde har gjort. Derudover skal du tænke over dit sprog, både dit verbale og dit nonverbale kropssprog.

Empati og kropssprog

Kropssproget, den nonverbale kommunikation, spiller med her. Med kropssproget kan du hjælpe dig selv op af trappen: Vend ryggen til, rul med øjnene, læg armene over kors, vræng ansigt og undgå øjenkontakt. Det polstrer dig mod empatien.

Hvis du ser en person græde, og lægger dit ansigt “i samme folder” som den grædende, så vil du have tilbøjelighed til selv at græde. Kausaliteten og spejlneuronerne vil dog ofte være modsat: Du føler empati, og derfor spejler du personen. Menneskers empati har på den måde uanset meget at gøre med nervebanerne i ansigtet. Mennesker er relationelle, og det er vi med både krop og sind.

Nå, lad os fortsætte op ad trappen. Langt op.

Det ekstreme eksempel på en konflikt: Krigen

Den ultimative konflikt mellem medmennesker ser vi i krigen. Vi kan som medmennesker ikke slå personer ihjel, som vi har en ‘Jeg-Du’-indstilling til. Det er (groft forenklet) først når den anden er blevet totalt tingsliggjort, at det er muligt at slå et menneske ihjel.

Som et enkelt eksempel på dette fænomen, kan vi tage dette citat fra den socialdemokratiske politiker, og daværende forsvarsminister, Nick Hækkerup: ”Det værste, du kan gøre, er at slå et andet menneske ihjel. Derfor siger vores soldater også, at så ‘nakkede de nogen’. De bruger ikke som terminologi at slå ihjel. Og derfor taler vi i forsvaret om at ‘tage fjender ud’. Det er præcis for ikke at komme ind i den der slå ihjel-terminologi” (Jyllandsposten, 18. januar 2012).

Hvis vi skal tage et nyere eksempel, så kan vi tage Ukrainekrigen i 2022: Når fjenden er “nazister”, så ophæver soldaterne (mentalt) krigens regler.

Som leder eller kollega kommer du forhåbentlig ikke længere end til, at du kalder din modpart for en narhat overfor dine kolleger. Men dertil skal det helst heller ikke komme!

Når vi skal ned ad trappen igen, er det vigtigt, at du starter med dig selv: Hvad kan du selv gøre for, at konflikten “nedtrappes”?

Hvordan omtaler du den anden overfor kolleger? Hvordan taler du til personen? Det er den hårde gåtur, for her skal du også opdage dine egne fejl – og måske din egen andel i konflikten.

Der kan stadig være en saglig uenighed

Selvom de fleste konflikter bunder i, at der ikke er taget hensyn til at mennesker er værdige, relationelle og engagerede, er der selvfølgelig en rest tilbage: Konflikter der skyldes, at den anden part vil få en negativ effekt af projektet, og således har en interesse i at mobilisere til modstand.

Her må du som projektleder forsøge at skærme projektets andre interessenter. Du skal dog tænke igennem: Er det måske fordi, den anden ikke har set, hvordan personen kan passe ind i projektet som en engageret positiv medspiller?

Konflikter kan således både relatere til at interessenter er fremmedgjorte eller deciderede modstandere. Den fremmedgjorte interessent kan drages ind i projektet igen, hvis du anerkender, møder og giver interessenten mulighed for indflydelse.

Det her er ikke en opfordring til at bøje som et siv i vinden. Konflikten kan sagtens bunde i noget, hvor du ikke skal give efter – og måske ender sagen i sidste ende i retten. Der kan også være tale om deciderede overgreb. Det skal bare ikke ende i retten, fordi I kalder hinanden for narhatte.

Gelænderet til konflikttrappen er et værktøj, der hjælper dig med at forstå, hvordan det var så nemt at gå op ad trappen – og hvad du kan gøre, for måske at tage de svære skridt ned igen.

Du kan også lave din egen version, hvor du selv kan fomulere de skældsord, du (aldrig nogensinde, naturligvis) kunne finde på at bruge på din arbejdsplads. Du kan udfylde den med dine kolleger, hvis du tør?