Gelænderet til konflikttrappen – støt dig til sproget op og ned ad trappen

Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol og lærer

Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol og lærer
Revideret: 30/6-2021

Du kender formentlig konflikttrappen. Konflikttrappen er en illustration af, hvad der sker, når saglige uenigheder risikerer at ende med, at to kamphaner ikke længere kan udstå synet af hinanden.

Selvom du kender modellen i forvejen, skal vi nu genbesøge den – ud fra principperne for personledelse og den personalistiske tænkning også kendt som ‘personalisme’:

Konflikttrappen har nemlig et gelænder, som vi støtter os til, når vi tramper op ad trappen: Tingsliggørelse. Gelænderet dulmer vores empati.

Du kan også lave din egen version, hvor du selv fomulerer de skældsord, du (aldrig nogensinde, naturligvis) kunne finde på at bruge på din arbejdsplads. Hvis du tør.

Omvendt skal du på turen ned ad trappen genopdage “medmennesket” i din “modpart”. Her har du også brug for noget at støtte dig til. Nedtrapningen er er næsten sværere end at trampe op, for her skal du erkende din egen andel i konflikten – og din egen tingsliggørelse af snotskovlen, du er i konflikt med.

Principperne for personledelse.

Når vi er nede i bunden af trappen, har vi noget der minder om det, Martin Buber kalder en ‘Jeg-Du’-indstilling til hinanden. Vi adresserer hinanden ved navn, drøfter sagen sagligt og er interesserede i, hvorfor den anden har en anden mening. Sidst men ikke mindst: Vi er konstruktive.

Når du bevæger dig op ad konflikttrappen, støtter du dig til tingsliggørelse af din modpart. Det dulmer empatien. På turen ned skal du genopdage medmennesket i modparten.

Når konflikten eskalerer, træder vi op ad trappen. Først bebrejder vi modparten. Allerede når jeg bruger begrebet “modparten”, sker der en tingsliggørelse af medmennesket. Modparten er ‘en funktion’ i konfliktens maskineri – mere end et menneske.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at vi ikke længere omtaler hinanden ved navn. Men personen vi er i konflikt med, bliver mere end blot et navn – eller retteligt: “Mindre” end blot et navn. Du har en ‘Jeg-Det’-indstilling til personen.

Det ekstreme eksempel på en konflikt: Krigen

Den ultimative konflikt mellem medmennesker ser vi i krigen. Vi kan som medmennesker ikke slå personer ihjel, som vi har en ‘Jeg-Du’-indstilling til. Det er først når den anden er blevet totalt tingsliggjort, at det er muligt at slå et menneske ihjel.

Som et enkelt eksempel på dette fænomen, kan vi tage dette citat fra den socialdemokratiske politiker og tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup: ”Det værste, du kan gøre, er at slå et andet menneske ihjel. Derfor siger vores soldater også, at så ‘nakkede de nogen’. De bruger ikke som terminologi at slå ihjel. Og derfor taler vi i forsvaret om at ‘tage fjender ud’. Det er præcis for ikke at komme ind i den der slå ihjel-terminologi” (Jyllandsposten, 18. januar 2012).

Som leder kommer du forhåbentlig ikke længere end til, at du kalder din modpart for en narhat overfor dine kolleger. Men dertil skal det helst heller ikke komme!

Når vi skal ned ad trappen igen, er det vigtigt, at du starter med dig selv: Hvad kan du selv gøre for, at konflikten “nedtrappes”?

Hvordan omtaler du den anden overfor kolleger? Hvordan taler du til personen? Det er den hårde gåtur, for her skal du også opdage dine egne fejl – og måske din egen andel i konflikten.

Der kan stadig være en saglig uenighed

Selvom de fleste konflikter bunder i, at der ikke er taget hensyn til at mennesker er værdige, relationelle og engagerede, er der selvfølgelig en rest tilbage: Konflikter der skyldes, at den anden part vil få en negativ effekt af projektet, og således har en interesse i at mobilisere til modstand.

Her må du som projektleder forsøge at skærme projektets andre interessenter. Du skal dog tænke igennem: Er det måske fordi, den anden ikke har set, hvordan personen kan passe ind i projektet som en engageret positiv medspiller?

Konflikter kan således både relatere til at interessenter er fremmedgjorte eller deciderede modstandere. Den fremmedgjorte interessent kan drages ind i projektet igen, hvis du anerkender, møder og giver interessenten mulighed for indflydelse.

Det her er ikke en opfordring til at bøje som et siv i vinden. Konflikten kan sagtens bunde i noget, hvor du ikke skal give efter – og måske ender sagen i sidste ende i retten. Der kan også være tale om deciderede overgreb. Det skal bare ikke ende i retten, fordi I kalder hinanden for narhatte.