Mit navn er Mathias Schwartz Kirkegaard (f. 1983). Jeg er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet (2013) og har efteruddannet mig i projektledelse – blandt andet med en certificering i PRINCE2 Foundation.

Jeg har været engageret i to brancher, hvor jeg har arbejdet med rammerne for samarbejde mellem organisationer og virksomheder. I beredskabsbranchen arbejdede jeg for en netværksorganisation og i fødevarebranchen var jeg engageret i et fødevareproduktionshotel, der fungerede som delefødevarefabrik.

Derudover har jeg fungeret som underviser – på et gymnasium og i folkeskoler. I disse år er jeg i gang med meritlæreruddannelsen, hvor det er nogle andre aspekter af ledelse, der skal holdes ud.

Jeg går op i, hvordan vi kommunikerer om, og til, mennesker. Hvad betyder det for mennesker, når vi omtaler dem som “ting” og “funktioner”? Vi sætter mærkater på dem og sætter dem i bås –  i stedet for at se dem i øjnene og forstå, at de, ligesom os selv, er mennesker med frihed, værdighed, drømme og håb.

Styring behandler mennesker som funktioner i en ligning – ikke som værdige, engagerede og relationelle personer. Men noget styring skal der ofte til – for at samme personer bliver deltagere – frem for fremmedgjorte.

På dansk kaldes ‘project management’ ofte for ‘projektledelse’, men dette er en fejl. I virkeligheden fylder ‘ledelse’ (leadership) meget lidt, mens fokus i disciplinen derimod er på ‘styring’ (management).

Jeg læste en bog om projektstyring, hvor disciplinens forskellige værktøjer blev gennemgået kronologisk – den rækkefølge, projektlederen kan bruge de forskellige værktøjer i et projektforløb. Bagerst i bogen var der et kapitel om ‘ledelse’. Det virkede som om, ‘ledelse’ var et vedhæng, der også lige skulle være et appendix om. Hvorfor var kapitlet om ledelse ikke først i bogen?

Tilgangen til ledelse skal være fuldstændig modsat: Der kan ikke være god styring, hvis ikke der er tænkt over ledelse først.

Først når lederen har fastlagt en ledelsesfilosofi, har lederen et grundlag, der kan bruges til at vælge styringsværktøjer ud fra – så interessenterne ikke bliver fremmedgjorte – men deltagere.